Baggrund
Kunden var en mindre virksomhed med omkring 20 ansatte, der i anledning af chefens 40 års fødselsdag havde inviteret venner af huset og ansatte til en aktiv dag udendørs – tilføjet en lille pep-talk fra chefen til de ansatte.
Løsning
Banff People arrangerede en ½ dag på Ryegaard Gods lige uden for Roskilde. Efter en kort velkomst ved gruppens chef blev frokosten serveret i de skønne omgivelser udenfor det gamle brandsprøjtehus.
Med frokosten vel på plads i maven var det tid til 4 timers action i skoven! Der blev bygget tovbroer og klatret over vandfyldte åer, der blev bygget Lego-figurer med byggeanvisning over walkie-talkie, der blev kravlet (op til) 12 meter til vejrs på vores Jakobs-stige, holdene forcerede høje mure stående og klatrende på hinandens skuldre, og der blev skudt til måls med luftpistoler.
Efter et par hæsblæsende timer afsluttedes dagen med hjemtransport til København, hvor der var arrangeret middag på en god restaurant.
Efterfølgende er virksomhedens overskud 3-doblet, eksporten er steget med 200 % og.. nej…
Medarbejdere og kunder havde en dejlig dag og fik under uformelle rammer lejlighed til at komme lidt ind under huden på hinanden – hvilket er meget vigtigt i denne branche, hvor alt drejer sig om personlige relationer.
