Billedvej 6 · 2100 København Ø · +45 35 25 33 00 · info@banffpeople.dk

Event - case 5

Event - case 5

Flerdages event i Danmark

Baggrund

En større skandinavisk bank ønskede at samle alle sine medarbejde fra én division, der var repræsenteret i alle de skandinaviske lande. Formålet var dels at medarbejderne skulle lære hinanden bedre at kende på tværs af landegrænserne, dels at man skulle se, om man kunne udvikle samarbejdet på tværs af landene til et endnu højere niveau.

Løsning

Banff People planlagde et 4-dages forløb i Skagen, der sikrede kunden såvel ”fart og ballade”, som ”udvikling og seriøsitet”.

På førstedagen blev deltagerne fløjet ind til Skagen fra hele Skandinavien, indkvarteret og fik lidt at spise.

Andendagen startede med, at topledelse bød velkommen og forklarede lidt om formålet med de næste par dage. Herefter faciliterede Banff People en 2½ timers workshop om Appreciative Inquiry – med særlig fokus på Discover-fasen, hvor man forsøger at afdække alt det gode, der allerede sker i virksomheden i dag.

Efter en god frokost bød dagen nu på 8 timers outdoor-øvelser med fokus på det gode samarbejde. Medarbejderne fik mulighed for at prøve alle aspekter af samarbejde igennem øvelser, der var nøje udvalgte i samarbejde mellem Banff People og kundens ledelse.

Trætte, men glade afsluttede deltagerne dagen med en stor middag.

Den tredje dags formiddag gik med at fortsætte AI-processen med del-elementerne Dream og Design, med udgangspunkt i læringspunkterne omkring det gode samarbejde fra dagen før. Dream - hvor man formulerer, hvordan ens hverdag ville være, hvis hver dag var fyldt med elementerne fra Discover-fasen – hvis man var ”sit bedste jeg” hver dag. Og Design-fasen, hvor man forsøger at skitsere, hvad der skal til for, at dette bliver til hverdagen – hvordan skal virksomheden indrette sine processer?

Efter en velfortjent frokost, hvor snakken blandt deltagerne ikke ville ophøre om, hvor fantastisk det hele kunne blive, gik topchefen på om eftermiddagen og rundede dagen af, inden alle fik et par timer på egen hånd i Skagen by til blot at opleve.

Om aftenen blev turen rundet af med et brag af en fest, mens luften næsten vibrerede af alle de gode idéer, der var blevet udklækket, og de kunne næsten ikke vente med at komme hjem og prøve det hele af i praksis.

Hele fjerde dagen gik med hjemtransport til de respektive lande.

Hvad det hele har ført med sig af gode ting, glæder vi i Banff People os til at høre mere om, for det er ikke længe siden kunden ringede igen – nu skal der igen fokus på det gode samarbejde, og medarbejderne skal have én på opleveren…

Se billeder fra vores events her

Referencer